Komponist Svend Nielsen

Svend NielsenSvend E. Nielsen, Komponist, professor.
Er uddannet som cand-phil. i musikvidenskab fra Københavns Universitet og studerede sideløbende hermed musikteori og komposition på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor Vagn Holmboe, Finn Høffding og Per Nørgård var hans lærere. Fra 1968 var han i 30 år docent i musikteori ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Som komponist balancerer Svend E. Nielsen mellem det lyriske og det koncise. Hans værker er gennemstrukturerede. Svend Nielsens tidligste værker, f.eks. Duetter til tekst af Ole Sarvig (1964) er inspireret af Webern og serialismen, men i løbet af 1970’erne blev tonale træk og inspiration fra fransk impressionisme mærkbare i hans musik, bl.a. orkesterværkerne Nuages (1974) og Symphony nr.1 (1978) og Imperia (1982) for kor og orkester til tekst af Sophus Clausen (1982). Her forenes inspiration fra Nørgård, Ravel og Debussy. Det strukturelle element fortsatte dog med at præge hans kompositionsteknik, og en fire-tone struktur med både tonale og atonale implikationer ligger til grund for store dele af hans produktion. I modsætning til værkerne i 70’erne, som i høj grad var inspireret af tekster af især danske digtere som Frank Jæger, Jørgen Leth og Sophus Claussen f.eks.. Svend Nielsen har skrevet en del vokalmusik, instrumentalmusikken senere i 80’erne og derefter til at spille en større rolle med værker som Nightfall (1989) og Carillons (1995) for sinfonietta samt Aria (1991) og Aubade (1994) for symfoniorkester. I disse værker finder Svend Nielsen en personlig balance mellem modernistiske og mere traditionsbevidste træk.
I de seneste år har interessen for forholdet tekst/musik givet sig udslag i storværket Sommerfugledalen til Inger Christensens sonetcyklus, hvor tekstens stramme form har inspireret Svend Nielsen til en cyklisk variationsform med et stærkt strukturelt enhedspræg.